Cirkusgalla!

Så er der Cirkus – og med cirkus kommer sommeren så tag og kom ud på Amagervej og se vore fantastiske akrobater lave vilde tricks.
Der er nogle der hænger med hovedet nedad fra en trapez – der er linedans også med en sort sæk over hovedet – balance på store kugler – smuk dans og meget mere.
Børnene fra vores cirkus hold har trænet hele foråret ,så støt dem ved at komme og få samtidig en sjov, måske lidt farlig oplevelse , måske er der også vilde dyr, hvem ved?
Vi spiller 5 forestillinger:
fredag den 2. juni klokken 17
Lørdag den 3. juni klokken 11.00 og klokken 13 .00
Søndag den 4. juni klokken 11.00 og klokken 13.00
 
Alle forestillinger spilles i salen hos Fugl Føniks Amagervej 10, 6705 Esbjerg Ø
Billetter koster 50 kroner og købes her.
Restbilletter sælges ved døren
Glade cirkus hilsner
Kai Jørgensen Cirkus og Teatergruppen Fugl Føniks
Husk der er også plads til dine venner og deres børn.  

Twang

Søndag den 14. maj 2023, kl 19.00 – dørene åbner kl 18.00 hvor man kan spise medbragt mad.

Billetter bestilles på tlf 75180770, eller købes i døren. Pris 150kr. – der kan kun betales med kontanter.
Et unikt bud på amerikansk folkemusik
En koncert med Twang er uforudsigelig. Koncerten er fyldt med humor og varme, når de tre musikere går på scenen og samles om deres fælles mikrofon. Twangs besætning med kontrabas, akustisk guitar, violin og banjo er måske nok essensen af den amerikanske folkemusik, men samtidig er trioen kendt for at blande alt fra jazz til hiphop ind i deres lyd, og fundet deres helt eget udtryk uden at slippe traditionen.

Det skal være nærværende og der skal altid ske noget nyt!
Twang er kendt for deres nærvær, ærlighed og tætte samspil med publikum og hinanden. Det er ikke unormalt, at publikum til deres koncerter både får tårer i øjenkrogen og griner højlydt med bandet. Publikum husker Twang for deres fænomenale trestemmige sang og deres instrumentskift, når bassisten pludselig finder guitaren frem og banjospilleren griber bassen. Med musikalsk overskud, historier og drillerier binder trioen sangene sammen til en levende koncertoplevelse.

Melankoli, humor og kærlighed
Deres egne numre rummer alt fra den dybe, hudløse melankoli til hoppende, humoristiske og satiriske hits. Og deres fortolkninger af den amerikanske sangskat løfter taget, når de med kærlighed til traditionen krydrer sangene med deres helt særlige Twang!

Thyge van dassen: Violin & vokal
Spencer Gross: Guitar, kontrabas & vokal
Peter Banks: Banjo, kontrabas & vokal.