Vedrørende årets julekabaret

Vi ved, at mange af jer er trofast publikum til vores årlige julekabaret, og det sætter vi enormt stor pris på!

Derfor synes vi, det er passende, at vi i så god tid som muligt informerer jer om, at der i år desværre ikke kommer til at være en julekabaret, som vi plejer. Det skyldes først og fremmest, at vores kapelmester er blevet far for anden gang og derfor holder lidt barsel.

Til gengæld vil vi rigtig gerne opfordre jer til at komme til nogle af de andre arrangementer, vi har i den nærmeste fremtid.

Det kunne f.eks. være Musikalsk Cocktail, som finder sted den 23. og 24. oktober kl. 19.00. Her er man velkommen til at komme allerede kl. 18 og medbringe mad selv. På den måde kan man få en lille – tidlig – julefrokost ud af det. Billetter á 125 kr. bestilles hos Kai Jørgensen På tlf: 75180770

Vi regner med at være tilbage med vores julekabaret til 2027!

Vh.
Mads Madsen, formand

PS: Hvis I læser Ugeavisen eller Vestkysten, vil I i den nærmeste fremtid opleve at se en annonce fra os. Vi har plads til børn og unge mennesker både på vores cirkushold om mandagen og vores teaterhold om tirsdagen. Så hvis I kender nogen, der kunne have lyst til at prøve kræfter med sådan noget, så send dem gerne i vores retning!