Publikum kan se frem til en særlig oplevelse, når tre markante danske kunstnere for første gang går på scenen i trioformat.
H.P. Lange og Jarno Varsted har udviklet deres sammenspil igennem 25 år og utallige koncerter sammen. Et udtryk der, på trods af dybe rødder i den amerikanske blues og folk, er helt deres eget, og grunden til at de i dag udmærker sig som et af landets førende blues- og folk acts.
Leif Sylvester er formentlig kendt af de fleste for sit vedvarende bidrag til folkekulturen, både som billedkunstner, skuespiller og sangskriver. I denne konstellation er der naturligvis mest fokus på det sidste. Sange fra tiden med Sylvester og Svalerne og op til hans seneste albums vil blive udforsket og fortolket af de tre musikere, suppleret med sange fra H.P. Lange & Jarno Varsteds eget repertoire.
Så velkommen til en koncert fuld af skæv skønhed, støvet folk og amagerkansk blues, med talrige historier fra liv levet på scener og landeveje til at fuldende maleriet.
Sylvester, Varsted & Lange spiller hos Fugl Føniks den 12/04/2026.
Billetter á 200 kr. bestilles hos Kai Jørgensen på 75180770 og betales kontant i døren

