Så er den nye sæson startet op. Heldigvis finder mange vej selvom vejarbejdet driller, men vi er her og man kan køre til teateret selv om man må ind ad små sidegader til Langelandsvej og rundt om nogle blokke - men det skulle snart blive bedre!
Mandag er der cirkus fra klokken 16 til klokken 18. Man skal være fyldt 10 år for at starte.
Tirsdag drama for børn fra 2 år til ? Vi skal spille Ali Baba og de mange røvere og øver fra klokken 16 til klokken 18.
Onsdag er vores ungdomshold igang hvor man kan starte fra 10 år til ? Her arbejdes med en forestilling om hvordan det er at være ung i Esbjerg - der øves fra klokken 16 til klokken 18
Torsdag drama for børn fra 6 år til ? Øvetid klokken 16.30 til klokken 18.00.
Alle disse hold har enhedspris 100 kroner for en sæson.

Mandage fra klokken 18.30 øves julekabaret for voksne evt også unge danselystne.

Onsdag den 12. september starter De Grå Synger op. Hver anden onsdag fra klokken 10 til klokken 12 kan man komme og synge sammen fra sangbøgerne med tekster fra giro 413 og dansktoppen, men også komme og eftersøge gamle viser man husker brudstykker af fra barndommen. Der findes mange som vil kunne hjælpe med at finde glemte eller halvglemte sange frem!
Det koster ikke noget at deltage og man er ikke forpligtet til at komme hver gang. Vi laver kaffe og har man lyst kan man lægge et beløb i et glas for denne. Man kan også skiftes til at tage kage med. Formiddagene er for pensionister, efterlønnere ,hjemmegående, folk på barsel og andre der har en formiddag fri og lyst til at synge eller høre nogen synge. Vi hører også gerne fra folk der vil spille klaver eller guitar til, men vi kan ikke lønne nogen.

Flere oplysninger hos Kai Jørgensen tlf 75180770 eller på mail fuglfoniks.info@gmail.com.

Vi håber rigtig mange dukker op
Bedste hilsner Berit Dalheimer og Kai Jørgensen

"Thors Hammer - så er det nok du får et Gok" er titlen på vores nye store stykke. Læs mere under "Forestillinger" og skynd dig at bestille din billet.

2018_thors_hammerpng

Indkaldelse til generalforsamling

Cirkus og Teatergruppen Fugl Føniks indkalder til generalforsamling
Søndag den 18. marts klokken 16.00

1. Velkomst valg af referent og ordstyrer

2. Formandens beretning hvad er der sket i året

3. Kassererens beretning

4. Valg af bestyrelsesmedlemmer. Annette Madsen har meldt ud at hun grundet tid ikke længere er til rådighed.

5. Valg af revisor (håber Hans fortsætter)

6. Forsikringer, er vi dækket nok ind?

7. Kan vi søge SE fond om penge til termoruder så vi får mere rationel varme, det har været koldt i vinter, evt andre løsningsforslag?

8. Hvordan får vi rekrutteret nye hjælpere til holdene, hvis der ikke kommer nye hjælpere bliver cirkus holdet nedlagt efter indeværende forestilling

9. Børneattester

10. Eventuelt + indkomne forslag

Forslag kan sendes på fuglfoniks.info@gmail.com

Håber at mange gider at møde op, der er brug for at der bliver bakket op, så det ikke bliver et projekt hvor det er de få der bestemmer

Bedste hilsner Kai Jørgensen

En billet til teaterforestillingen "Svinedrengen og prinsessen på ærten". En sød forestilling med masser af sange, velegnet også for de mindste.
Vi har blandet de to eventyr, men begge er med i fuld længde. Mange forskere mener at H.C. Andersen har skrevet dem som forlængelse af hinanden, og det virker ikke ulogisk!
Det er vores småbørnsgruppe som spiller - og gør det med smittende glæde, så trænger man til en glad oplevelse i de kolde januar, så er chancen der nu !

Vi spiller på følgende tider:

Fredag den 19. januar klokken 17.00
Lørdag den 20. januar klokken 11.00 og klokken 13.00
Søndag den 21. januar klokken 11.00 og klokken 13.00
Fredag den 26. januar klokken 17.00
Lørdag den 27. januar klokken 11.00 og klokken 13.00
Søndag den 28. januar klokken 11.00 og klokken 13.00

Billetter købes på HER og koster 50 kroner, restbilletter sælges ved døren.

Vær opmærksom på at der kan være problemer, da Stranby Kirkevej er brudt op. Man kan køre ind fra Jagtvej, dreje af Vestergade og køre ned af Langelandsvej, man kan parkere ved Langelandsvejs Børnehave.

Håber at se rigtig mange - God jul og godt nytår

Kai Jørgensen
Cirkus- og Teatergruppen Fugl Føniks